Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
X.
RU Bergs og Helgas Nikken hin Søndag
Morgen, da de kørte i Skoven, dannede et
Vendepunkt i Jørgen Rags triste Tilværelse.
Det var jo faa Dage efter hans fortvivlede
Selvmordsforsøg, han havde været tidlig oppe
og sad og sled for at blive færdig til Kirketid,
trist ved Tanken om, at han nu blev nødt til
at staa tidlig op om Søndagen ogsaa.
Nu og da overfaldtes han af Gru ved
Tanken om, hvordan man nu vilde behandle
ham, naar han kom paa Gaden — han havde
Minder fra forrige Forsøg. Oppe ved Kirken
vilde de alle sammen tale om ham og slaa
med Hovedet i Retning af ham, naar han kom.
Men det brød han sig ikke saa meget om.
Værre var det med Karlene og Pigerne. De
grinede og kom med Spørgsmaal, naar han
mødte dem, og lod han, som han intet hørte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
