Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE ET FEE EN ET RER
AE VORT NR
116
tænkte hun, »eller Fejlen ligger hos mig per-
sonlig. — Mon ikke Mad skulde kunne aabne
Munden paa dem; det er da den eneste Mu-
lighed.« Hun gav sig til at træffe Forbere-
delser til Aftensbordet.
Saa snart den lille Mette fra Boelstedet saa,
at der var noget at tage Haand i med, kunde
hun ikke sidde rolig længer, men gik straks i
Gang med at rømme af Bordet og forsvandt
saa i Køkkenet; og i et Øjeblik var Bordet
dækket.
Fru Berg havde regnet rigtigt, allerede Synet
af Maden begyndte at øve sin Indflydelse. De
blev nu nødt til at rykke ud af Krogene og
samles om Bordet, og efterhaanden som de
spiste, forsvandt det trykkende. »Man kender
da Gudskelov sine Folk,« tænkte hun og lo
ved sig selv.
Men det mærkeligste var, at Maden virkede
endnu mere oplivende paa Hr. Purgsenius end
paa de andre. Han var blevet i helt godt
Humør og morede de andre ved, tilsyneladende
halv ufrivilligt, at røbe sin fuldstændige Uvi-
denhed om alt, hvad der angik Bondeforhold.
Kalvene kaldte han »smaa Kør« og var ikke
til at bringe bort fra, at Studene var en egen
Slags Hornkvæg, som fødtes saadan, lige saa
vel som Kørne og Tyrene. De lo allesammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
