Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
My ESRER TT ERE
122
beviste, var et af de umoralske Ordsprog.
Ligesom hver af Napoleons Soldater bar en
Marskalstav i sin Tornister, saaledes havde
enhver Skomagerdreng Berømmelsens Spire i
sig. Han kunde lade sig bære frem mod Be-
rømmelsens Højder af sine poetiske Anlæg —
som Hans Sachs, af sine kritiske Anlæg — som
Gifford, eller af en Kvindes Kærlighed — som
Jørgen Rag. Af disse trende var den sidste
den største.
Efter denne lidt uforholdsmæssige Tale drak
man det unge Pars Skaal. Det meste af Iro-
nien var gaaet hen over Gæsternes Hoveder,
men de vidste, at det var ment morsomt, og
lo. Jørgen selv sad og grinede over hele An-
sigtet — man kunde se paa ham, at han pøn-
sede paa et eller andet. Aage Hermansen stødte
til ham og vilde have ham til at rejse sig og
svare paa Talen, men Jørgen grinede blot, og
pludselig lagde han Armen om Livet paa Frøken
Helga. Hun rejste sig og løb ud under stærk
Latter. — Fru Berg lagde Mærke til, at Karen
undgik at klinke med Aage Hermansen, som
stadig søgte hende.
»Hvorfor gjorde De det?« spurgte hun, da
de sammen gik ind i den anden Stue, hvor
Panterne skulde indløses.
»Jeg kan slet ikke lide ham.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
