Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Forældrene var lykkelige over, at noget
saadant skulde overgaa dem, og tilmed saa
uforskyldt. Og naar der kom Fremmede,
maatte Drengen læse for dem og give Prøver
paa sin Skrivefærdighed. De Fremmede fik
selv Lov at slaa op i Bibelen eller Postillen,
og der fandtes ikke det Sted, uden Drengen jo
kunde læse det. Glansnummeret, som gemtes
til sidst, bestod i, at han vendte Bogen paa
Hovedet og læste et lille Stykke — og det
kunde ingen staa for. Bagefter fortalte saa
Faderen de Fremmede ordret, hvad Degn og
Provst havde sagt om Sønnen, og hvad der
saadan blev sagt Folk imellem.
Drengen fik lidt Blod paa Tanden ved den
megen Opmærksomhed, og naar der kom nogen,
satte han sig gærne hen og læste halvhøjt eller
skrev paa sin Tavle og skottede hen til dem,
om de saa det.
Nu maatte Drengen overtage Faderens Ar-
bejde at læse et Stykke af Postillen hver
Aften, og den halvgamle Husmand solgte da
sine Briller underhaanden og fik omtrent fuld
Pris for dem — der var Velsignelse i at have
saadan et Barn. Saa sad Mand og Hustru
om Aftenen paa Bænken under Vinduerne,
lyttede til Drengens Læsning og nikkede til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
