Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
uden rigere og smukkere Lejlighed for en
Digter til at udvikle sig og større Impulser at
hente, end naar han stod i Guds Ords Tegn,
oven i Købet som en af dets Forkyndere. Der
var Digter-Præster nok at henvise til, og tyede
ikke selv den fritænkerske Literatur til Skriften
efter Inspiration!
Halvor erkendte sønderknust sin store Vild-
farelse og gik ind paa alt, og Præsten vendte
hjem efter at have sat sin gamle Ven, den
teologiske Professor, til at holde et Øje med
den unge Mand.
Nu kom der igen en Sliddets Tid for Halvor,
han var virkelig flittig, og i Hviletimerne
styrkede han sin Sjæl med at udkaste Billeder
af Digter-Præsten, der i lang Talar og med et
sælsomt, profetisk Udseende vandrede digtende
langs Veje og Markskel, halv afsjælet at se til,
men med sin Aand svævende i Ørneflugt højt
over alle Skyer.
Men tilsidst blev Arbejdet ham utaaleligt.
Og da det tilmed gik op for ham, at han,
selv med en overmenneskelig Anstrængelse,
næppe vilde være i Stand til at gøre sig
færdig, inden alle hans Forlovedes Penge var
opbrugte, og at han saaledes klædte hende af
uden selv at have opnaaet noget, han kunde
byde hende i Stedet — saa opgav han helt at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
