Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1
TH
|
mar
53 mmne
=
Fraser
Fi
152
med en Kvinde, og de vilde have givet meget
for at vide, hvad det var.
Naar han saadan sad og tav efter at have
talt om sig selv, kunde der komme et tung-
sindigt Udtryk over ham, og han saa ud, som
var han den ulykkeligste af alle Dødelige. Men
naar de saa bad ham læse op for dem, for-
svandt det straks, og han var inden ret længe
blevet til ét med sine Personer.
Holberg læste han mesterligt men ugærne.
Her kunde han ikke saa helt glemme sig selv
og alt og blive til ét med den Talende — den
altfor store Naturlighed fik ham til at rødme.
Og paa den anden Side var han altfor meget
af en Oplæser til at springe noget over.
Han holdt mest af Guldalderens Tragedier
og dens Lyrik, og Digtets Stemning kunde
gribe ham saa stærkt, at hans Stemme kvaltes
i Hulken og han for et Øjeblik maatte afbryde
Læsningen.
Det var i det hele taget forbavsende, hvor
modtagelig og let paavirkelig han var. Fru
Berg lagde Mærke til, at han ofte forblev i
Yndlingsrollen timevis, efter at han havde læst
den; og undertiden kunde Virkningen af en
eller anden Figur spores i ham flere Dage.
Ogsaa i Samtale var han modtagelig og let
at paavirke. Han blev hurtig varm for en Sag,
E-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
