Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
Solregn falder paa Skovens Bund,
rundt om det bryder, trindt er der Grøde.
Solstraalen kysser den kolde Grund
kærligt og varmt — og en udvalgt Stund
springer der Skønheds Liv af det Døde
i Foraarssol.
Hej hvilket Styr i den unge Dag,
hør hvilken Jubel, hør hvilken Glæde!
Lænkerne smelted og sank i Kvag,
Ungdommen baner med Kolbeslag
jublende Vej sig til Livets Sæde
i Foraarssol.
Jævnt udfoldes de nye Skud,
langsomt klædes de nøgne Stammer.
Hvad om der nu lød et Almagtsbud,
saa at Alverden med ét sprang ud —?
Da vilde Jorden gaa op i Flammer,
i Foraarssol!
Skoven staar majgrøn, saa ungt og frisk
Løvet, der bærer et Slør af Skygger!
Skovsøen spejlblank med Stænk af Fisk!
Marken har Knald af Vogterens Pisk,
Busken har Lyd, hvor Smaafugle bygger
i Foraarssol!
Sejren er vundet, paa hver en Kant
flygter nu Vinteren, skændselsfuld, slagen.
Alt, hvad med kolde Lænker den bandt:
Elskovens, Vaarens berusende Tant
danser nu leende atter i Dagen
i Foraarssol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
