Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
altid undvigende. Dette var første Gang, han
aabent vedkendte sig »sin Åare«.
»Skriver De ogsaa Fortællinger ?«
Han benægtede det med et overbærende
Smil.
Der kom et lidt skuffet Udtryk over hendes
Ansigt.
»Holder De mere af Fortællinger end af
Vers, Frøken ?«
»Ja rigtignok !«
»Da betragtes dog Vers som den højere
Kunstform, og det er, om jeg saa maa sige,
af Poesiens Affald der laves Fortællinger. Det
er ogsaa paa Versene, en Digter skal kendes;
som nu Christian Winther, tror De, hans For-
tællinger har bidraget til hans Digterry; de har
endogsaa skadet det.«
Helga tav. Hun havde den største Respekt
for Digterne selv og vidste, at de stod højt
over alle andre Væsner. Men Versene —
Da Fru Berg kom hjem, fløj Helga hende
i Møde med det Udraab:
»Mor, maa jeg putte Foraarssangen i Kak-
kelovnen ?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
