Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
& g VÆSEN
173
kønt — med lidt for megen Bævren i Stem-
men; Fru Berg kaldte det, at han sang »med
Smør«. Men det virkede komisk og dannede
en behagelig Modvægt mod de sentimentale
Sange, han valgte. Saa var han rig paa Ideer,
virkelig kønne Ideer om Menneskeslægtens
Forædling; og han var aldrig ufin i sin Tanke-
gang — dér lignede han saa lidt andre Mænd.
Men ogsaa det stammede maaske fra hans
sørgelige Mangel paa Energi?
Han paa sin Side syntes fuldt at erkende
sin Stilling og fordrede intet men tog, hvad
der faldt af. Han var altid opmærksom og
beredvillig og gjorde sit for at behage de to
Kvinder. ;
Stillingen var vel undertiden pinlig for ham,
men han fandt sig i den og underkuede de
Fristelser, der kunde være til at rejse Hovedet
og hævde sig selv som Mand. Man maatte
resignere foreløbig og bie paa bedre Tider.
At de vilde komme, var han intet Øjeblik
i Tvivl om. Selv i de mest nedværdigende
Øjeblikke følte han, at de to Kvinder ikke
helt havde unddraget sig hans Magt. Der var
jo altid den Respekt, som Kvinden rent umid-
delbart nærer for det mandlige Køn og aldrig
helt kan ryste af sig. Den burde for Resten
være større, syntes han — og havde da ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
