Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BAG
af at sidde saadan og stirre den unge Enke
beundrende op i Ansigtet. Der var saa meget
at beundre: hendes smukke, stolte Skikkelse,
hendes Klogskab og kække Øjne og først og
fremmest det, at hun havde været gift.
Og Fru Berg holdt af at sidde og se ned i
dette Ansigt, der fyldigt og dog smukt ovalt
indrammedes glat af det mørke Haar. Hendes
Blik dvælede ved de sorte Øjenbryns fint teg-
nede Halvovaler, ved Hudens mørke, lyssugende
Glød, der mindede om dybt violette Stoffer,
ved de blaa, lidt tungsindige Øjne, der var som
et stillestaaende Skovvand, løndomsfulde, fordi
man ikke kunde se Bunden, der kunde være
nær, men ogsaa langt borte. Og hun kaldte
hende i Tankerne den Bodfærdige.
Det forundrede Fru Berg, at Karen havde
saa faa Veninder. De skyldte hende for at
være kælen og paahængende, skønt hun aldrig
søgte nogens Selskab men kun tog det, naar
det bød sig til. Maaske var de misundelige,
fordi Mændene droges saa stærkt hen til
hende? Flere end en Veninde beskyldte hende
ogsaa for at være gaaet mellem dem og deres
Kærester, men hun tog imod det stum som et
Offerlam og saa blot tungt ud af sine tro-
skyldige Øjne.
Fru Berg kendte disse Anklager, og flere
En Moder 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
