Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
i
M
|’ ||
bi
|
i |
i få
| id
|
i
y
s
RR ele ANG SE ——,
em mn er ere MDR
aabent i Deres Ansigt,« sagde hun og smed
Bærret paa Gangstien med en Skoggerlatter.
Han rynkede Brynene og gik tavs sin Vej.
Men bagefter fortrød hun det. Bare han
ikke var blevet vred, han kunde saa daarlig
taale, at nogen lo af ham.
Hun tænkte paa, hvordan hun skulde bære
sig ad med at gøre det godt igen og straffe
sig selv. Ved at bede ham læse nogle af sine
Vers op for hende maaske? Nej, saa vilde
hun hellere tage hans Jakke, uden han vidste
det, og sy den Revne sammen, den havde
under Armhulen. Saa var han da fri for at
gaa og generes af den længere; nu førte han
altid sin ene Arm, som om den var stiv, for
at ingen skulde se Revnen.
Havelaagen knirkede, og Helga løb sin
Moder i Møde. Hun fortalte hende straks det
med Hr. Halvor: »Er det nu noget at blive
fornærmet over en Spøg.«
»Han er jo noget stikken« sagde Fruen,
»og tror at se Fornærmelser, hvor der ingen
er. Men vi er selv Skyld i hans Mistænk-
somhed, da vi ikke altid har vist ham de
Hensyn, han fortjente. Og vi maa passe paa,
at han ikke skræmmes altfor meget ind i sig
selv, det kan den Slags sarte Naturer let.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
