Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRNVØRN FO FOR g VSASE
211
sammen. Hun vidste, at det ikke saa godt
ud, men man hvilede saa rart ud ved det.
Varmen var ogsaa saa generende i Aar,
man blev saa let hed og forpustet. I Fjor
Høst havde hun godt kunnet taale at gaa lange
Ture i den stærkeste Sol. Og saa sagde
Abelone dog, at det ikke var nær saa hedt i
Aar som i Fjor!
Og alting var saa kedeligt: Landevejen,
Buskene, Husmandshytterne og Markerne, saa
soltørret og støvbelagt! Man trængte vist til
Forandring, til at ryste Landluften af sig for
en Tid. Hvad om man tog en Tur til Køben-
havn !
Hun satte sig ude under Hylden og saa
paa Høstfolkene, der var i Færd med at høste
Byggen. Høsten i Fjor havde været saa mor-
som, hun og Helga havde været ude hver
Dag snart her, snart oppe hos Karen Petersens,
de havde hjulpet til at sætte sammen og køre
ind. Men i Aar var der slet ikke blevet noget
af, og nu var Sommeren snart forbi. Den
tossede Forlovelse kom da ogsaa paa tværs af
alting.
Til Tider stemte Forlovelsen hende vemodig.
Ikke at hun jo var glad ved Forholdet — hun
kunde aldrig vide sin Datter i bedre Hænder.
Trods hans Upaalidelighed i Smaating og hans
14"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
