Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
det hemmeligt. »Hvad er det da, Du vil?«
spurgte Helga, naar hun hentydede til den
altfor tidlige Forlovelse. Ja, hvad vilde hun?
egentlig vel ingenting. Hun fandt bare, at de
kunde have ventet lidt med at forelske sig i
hinanden — Sommeren ud i det mindste.
Ak ja, man bliver gammel,« sagde hun til
sig selv med komisk Fortvivlelse, hvergang
hun havde tænkt sig trist over de forandrede
Forhold, »gammel og tilovers.
Virkelig havde hun det ogsaa med at føle
sig tilovers i sit eget Hjem, skønt der ikke
forelaa noget som helst, der kunde give den
Følelse Næring. Men hun gik ud fra det som
noget givet og teede sig, som var det en Kends-
gerning, hun maatte bøje sig for. Hun spurgte,
om hun generede, eller trak sig stiltiende til-
bage, vægrede sig ved at tage Del i Spasere-
ture og lignende, altsammen meget venligt.
Men alligevel virkede det pinligt paa de andre.
Det var med en saadan stædig Overbevisning
om at være tredie Hjul til en Vogn, at hun i
Dag havde fulgt dem til Laagen. Trods alle
deres Overtalelser og oprigtige Forsikringer
om, at det ikke var halv saa fornøjeligt uden
hende, stansede hun dér og nikkede Farvel til
dem med et Smil, der rummede et lille Stænk
af Martyriet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
