Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
to Kvinders vidtløftige Drøftelser, kun nu og da
indskød han en Bemærkning for at retlede. Ofte
faldt han helt i Tanker og blev distræ — naar han
overvældedes af Taknemmelighed over to saa
ædle Skabningers Hengivenhed; og hans inderste
Indre røbede sig ved, at han uden at vide det
trykkede de to Kvinder ind til sig. De havde
deres Morskab af hans Aandsfraværelse og fik
ham til at svare hen i Vejret.
Men naar han saa talte, var det om den
Lykke, det var for et Menneske at kunne
holde alt det, han havde kær, i sine Årme og
føle Hjærter slaa varmt i Takt til sit eget.
Og han berusede dem ved at tale kønne og
gribende Ord om Kvindens velsignelsesrige
Indflydelse paa alt, hvad der var kønt og
stort. Ikke for intet spurgte Franskmændene
altid: Hvor er Kvinden? naar noget stort kom
frem; og naar de gamle Nordboere og efter
dem Guldalderens Store satte Kvinden saa højt,
var det i Erkendelse af det samme. Men naar
Kvinderne skulde bevare deres befrugtende
Indflydelse, maatte de bibeholde deres op-
højede Stade som »de Stille« i Landet og ikke
for usle Lavrbærs Skyld kaste sig ned i Skarnet
og kæmpe med; og dér havde moderne Aander,
der kun gik ud paa at gøre Kvinden til et
føjeligt Redskab for Tilfredsstillelsen af Mandens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
