Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
Naar Kendinge af forskelligt Køn mødte
hinanden, stod de først ret op og ned og gloede.
»Naa Mette, er Du kommet herud?« — Ja, jeg
er vel saa ja! Og Du er nok ogsaa kommet
herud, Jens Peter?« — »Ja, hvad skal man sige
til”et, Mette«. »Nej, det er da vist, Jens Peter«.
Saa stod de igen og gloede en Tid, inden de gik
fra hinanden. Og Karle og Piger drev rundt
hver for sig, i store Klynger.
Oppe fra Glasvareboden, hvor der solgtes
indrammede Glastavler med Indskrifter i Guld,
kom to glade Husmænd dinglende med hin-
anden ved Haanden. De havde hver sin Tavle
hængende paa Brystet »Herren er min Hyrde:
stod der paa den ene; paa den anden: »Ingen
er saa stor en Synder, at han ej kan Naade
faa.« Rimeligvis var det Markedsgave til deres
Hustruer. Deres Øjne tindrede af Fornøjelse,
og de krydsede sig hjemad over Markerne i
store Slag.
Festglæden og »Smaa Sorte« i Forening
med Mørkets Frembrud skabte efterhaanden
friere Former, og man saa Karle og Piger vandre
rundt med hinanden om Livet, eller sidde lidt
afsides og kærtegne hinanden. Karussellerne
og Gyngerne var saa svingende fulde, at der
maatte siddes paa Skød, og oppe påa Danse-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
