Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det; hun trængte til at tale meget i de Dage,
men vilde slet ikke tale om andet end ham
og sin Lykke. Hun var saa fuld af nynnende
Glæde, hendes Hjærte bankede i Forventning,
og Glæden skinnede af hendes Ansigt og Øjne.
Den Dag de efter Aftalen skulde komme,
var Helga tidlig oppe. Hun havde slet ikke
sovet om Natten, men ligget og holdt Karen,
der i Moderens Fraværelse sov derinde, vaagen
ogsaa ved sin lykkefyldte Uro, der snart fik
hende til at snakke løs, snart til at ligge og
nynne hen for sig.
Og hvad var hun vel egentlig oppe saa
tidlig efter? Postvognen kom ikke før hen
paa Eftermiddagen — i det aller tidligste, og
Tiden sneg sig saa forfærdelig langsomt af
Sted. Ellers gik den altid hurtig nok, men
nu — den kunde være hele Timer om at be-
væge sig fem Minutter fremad. Hun prøvede
de hundrede Ting, som ellers tog lang Tid,
men i Dag slæbte Viserne sig da rent guds-
jammerligt af Sted. Til sidst blev hun træt
af det og gik ind og lagde sig paa Sengen, og
der faldt hun snart i en tryg Søvn.
Hen paa Eftermiddagen vækkede Karen
hende. Glad over at være kommet saa let
over den lange Tid gjorde hun sig i Stand og
skyndte sig af Sted til Kroen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
