Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han sad i sit venlige studere-verelse med
de store, ligetil gulvet gående vinduer, hvorfra
man så ud over fjorden ... han leste flittigt
... Døren til sideværelset stod åben. Derinde
syslede moderen, han hørte hendes sagte, lidt
slebende skridt, og denne bløde lyd af hendes
filt-tøfler var ham behagelig, den ligesom
akkompagnerede hans stille tanker. Undertiden
listede moderen sig ind i helligdommen og
begyndte i al hemmelighed at støve af hans
bøger — men se, det vilde han ikke! — og så
stredes de, den eneste strid, han kunde huske
at have ført med sin eiegode mor.
Han måtte smile ved erindringen.
Ja, hvad havde ikke denne mor veret for
ham — legekammerat, ven, opdrager,
altsammen! De to havde i stilhed og arbeide levet
et liv sammen, et liv, fuldt af taus harmoni,
ubekymret om verden udenfor, dens larm,
dens intriger, dens elskovshistorier. Denne
kærlighed til moderen havde udfyldt ham
ganske. Ingen af de unge damer, som nu og
da hilsede på moderen, havde formået at
gøre hende rangen stridig. Han havde
forresten godt mærket, at moderen ikke likte
den unge pige, som han viste nogen
udmærkelse eller som udmærkede ham. Hun var
skinsyg på ham, hun vilde have ham alene
for sig — den kære gamle! — og at give denne
uindskrænket regerende, despotisk elskende
mor en svigerdatter, var en tanke, som han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
