Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
klare ord, at hun havde solgt sig, solgt sig
for en anseet stillings skyld . . . Å, kunde den
aldrig vaskes af, denne skam-plet! Og der
legede barnet, den lille Mimi, som det levende
bevis på hendes foragtelighed ... Turde hun,
der var falden så dybt, heve sine øine mod
en ung, ædelsindet mand? Havde hun bare
mødt ham dengang ... da hun var fri
og uskyldig ... Nu var alt forbi ... hendes
lykke knust ... Med bitterhed erindrede hun
moderens verdslig kloge råd ... Ja, denne
mor havde meget at svare for...
Sjø-officeren reiste ud med en af vore
fregatter til middelhavet. Hun så ham aldrig
mere. Det eneste minde, hun eiede om ham,
var en liden, forgyldt messing-knap af hans
uniform, som han engang havde tabt på
gulvet i hendes salon. Ofte betragtede hun den . ..
Efter hans bortreise sank hun hen i
sløvhed, alt forekom hende så tomt, så
interesseløst. I selskabslivet tog hun ikke mere del.
Hun sad ene på sit verelse, leste og
studerede som én, der skulde op til eksamen.
Det var mest beger af alvorligt, belerende
indhold.
Dog, disse studier gav kun en stakket
glemsel. — Atter kastede hun sig ind i
selskabslivet, dennegang på en febersyg, rastløs måde,
der hos tilskuerne vakte medlidenhed og
forundring. Enhver så — kun ikke hendes mand
—, at her var noget brudt, noget, som skulde
begraves under danse-melodier og smiger — —-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
