Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En uge var gået hen. Kamilla og Knap sad
sammen i det grønne kabinet. Han var
kommen for at takke »for sidst«.
»De elsker mig altså,« sagde Kamilla og havde
møie med at skjule sin gaben.
»Nei,« svarede Knap med et frækt grin, »De
ta’r feil, frue —«
»Glæder mig — glæder mig virkelig.«
»Tror De, at jeg vilde være så dum at
fortælle Dem det, hvis jeg nu virkelig elskede
Dem? — Nei! — Da vilde det gå mig, som
de andre, der kommer i Deres hus. De har jo
allesammen, fra Per Løken til »professor-emnet«,
presenteret Dem sit hjerte på en tallerken
— 0g derfor ringeagter De dem nu — ialfald
keder disse mennesker Dem forfærdeligt.«
»De har måske ret,« svarede Kamilla og
lagde atter hånden over den gabende mund.
»Men jeg vil ikke, frue, at De skal blive
ked af mig så snart.«
»Og derfor kommer De her så ofte?« spurgte
hun med et ondskabsfuldt smil.
»Hm! — Hvorfor jeg kommer her? Jo, det
skal jeg pinedød sige Dem —«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
