Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved intet . . . De ved, at den, man sidst
kender, er én selv.
»Indrømmet, frue.«
»Er jeg ond eller god?«
»De er ingen af delene?«
»Blandings-gods, heh?« spurgte Kamilla, hun
kunde ikke mere bevare sin ro, men blinkede
skælmsk til ham.
»Netop! De burde komme i støbe-skeen
ligesom — — ja, hvad fanden hed han nu?«
»Per Gynt! Men jeg tror, De har drukket,
Knap ... Så tidligt på dagen —
»Bare et lidet glas portvin, skønne frue,
ver ikke bange —«
»Gå videre da! Hvad for andre feil har jeg?«
»Lad mig se! — Først og fremst er De noget
behagesyg — men det er forresten alle
fruentimmer — «
»De forstår at sige komplimenter —«
»Og så er De — ja, De er nu ikke altid
rigtig sand — engang eller to har jeg grebet Dem
i små-løgne.«
Kamillas bryn rynkedes umærkeligt.
»De påstår f. Ex., at De holder så
uendeligt af Deres »gamle, søde mor«, faktum er
imidlertid, at De slet ikke liker hende, at De
ikke vil se hende for Deres øine, at De tvang
hende til at blive alene tilbage dernede i
fillebyen, medens De kom herind — for at stråle
som en ny stjerne ... Denne simple, jevne
kone vilde kun genere Dem i Deres nye,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>