Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
herskede i hjemmet, hvor moderen fyldte det
ud, og hvor hun fyldte hans egen sjæl. ...
Han kunde ikke tænke sig livet uden hende
— — ja, hvor ulykkelig havde han ikke været,
dengang hun lå syg i lunge-betændelse. ...
Han kunde aldrig glemme, hvad han havde
lidt da, denne stadige angst for at miste hende
. . . Men nu var hun gudskelov rask og frisk.
Hun gik, trods kulden, lange ture, havde hun
skrevet i sit sidste brev — og hendes breve
var så kvikke, man skulde aldrig tro, at det
var en gammel kone, der havde skrevet disse
humoristiske linier —«
»Det er jo en hel idyl,« sagde Kamilla, inde
i lange drømme. »Når jeg har hørt eller læst
om sligt i bøger, har det altid grebet mig —
ja, virkelig! — måske fordi jeg selv har savnet
så meget dette inderlige hjerte-forhold, man
kalder familie-liv — Engang ... ja, når vi
lærer hinanden bedre at kende — skal jeg
fortelle Dem min historie . . . Da vil De forstå
mig. .. . Historien er forresten ganske
almindelig. . . . Ingen roman kan lages ud af
den —«
Mens hun talte, betragtede hun ham,
ligesom søgende efter noget. . . . Jo, han lignede
. . . Det var de samme, sorte øine, strålende
af velvillie og hjertensgodhed, næsen lang og
lige, den sorte, hængende moustache og så
smilet — smilet, der var så barnlig godt og
kastede glans over alt. . . . Han lignede den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
