Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gammelost — — Hun stod atter i sin fars bod, hun
så ostene på disken, sækkene fyldte med
humle og byg, de umalede træsko, der stod i
kluntede rækker opad væggene, og de broget
malede bonde-skrin — og hun kunde ikke
undertrykke et svagt smil af triumf.
Kammerherren bukkede netop gratiøst for hende og
garanterede hende indbydelsen til hoffet.
»Jeg er Dem yderst forbunden, herr
kammerherre — Skade blot, at dronningen er så
svagelig —«
Ja, i denne verden hørte hun egentlig
hjemme, ikke blandt de uformuende, plebeiiske
venstrefolk. Her var godt at vere ...
Samtalen gik dæmpet og afmålt, hvad der gav den
fornemhed, luften var ren, den stinkede
hverken af kunstige parfumer eller af tobaks-røg.
Man var høflig mod hinanden og gjorde
hinanden indrømmelser, hvad der forresten faldt
så let, da alle gæster var grundenige i alle de
større politiske og literære spørgsmål. Bagtalte
man en smule, så berøvedes bagtalelsen sin
brod ved at hylles ind i kristen-kærlighedens,
i næsten-deltagelsens bløde folder. Her havde
hun ingen frygt for, at en rå vitz skulde dumpe
ned og øgdelegge harmonien. Her var mellem
gesterne ingen maler Otto, der bandte ved
hver Sætning, ingen Knap, der drak sig fuld
0g slog i bordet, heller ingen Løken, der skreg
på et stykke salt sild, når han havde fået et
par toddyer tillivs.
Stemningen fra bordet var sunket en Smule.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
