Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alt gik ham imod.
Hvor ofte havde han ikke foresat sig at
»studere« fru Schønberg rent »objektivt«, hans
erotiske følelser skulde vere udenfor spillet, kun
hans kritik, hans iagttagelsesevne skulde få lov
at udfolde sig — men så gik det ham som
barnet, der for længe leger med lys-flammen.
Han brændte sig — og det dygtigt.
Kamilla var for ham nu ikke længer
modellen, som han lidenskabsløs betragtede, hun
kunde ikke mere sammenlignes med »det kolde
ler«, hvoraf han vilde danne en »splinterny
figur« i vor literatur — Foran ham stod
pludselig, med åbenbarelsens glorie over sig, en
deilig, livsvarm, sanseberusende kvinde; imod
hvem han forelsket og fortvivlet udrakte
hænderne.
Hvergang han mødte hende, svævede
erklæringen på hans læber, men han holdt den
klogelig tilbage. Han vidste forud sin skæbne.
Hun vilde blot le af ham og vise ham døren.
Han havde nylig atter fornærmet hende ved
sin taktløshed, sin brutale åbenhjærtighed —
og nu nægtede hun sig hjemme for ham. Men
det var denne skilsmisse, som han ikke kunde
udholde. For et smil, et venligt ord af hende
vilde han ofre alt, selv sit håb om literzert ry.
Til denne sorg kom andre. Han fortjente
intet, hans pung var tom, og fremtiden vilde
ingen remisser -bringe. Han havde oversat i
sit ansigts sved — doven var han af naturen
— nogle engelske små-fortællinger for et blad,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
