Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Har du ikke større synder på din
samvittighed, så —«
»Ved du, at jeg har været falsk mod dig
— jalfald ikke oprigtig.«
»Du?«
»Ja. — Husker du, hvor uvillig du var til
at besøge hende, og hvor jeg trængte på for at
få dig med? Det var nemlig ikke for din
skyld, for at glæde dig, at jeg introducerede
dig.«
»Hvorfor da?« spurgte Valdemar, ikke uden
nysgerrighed.
»For min egen skyld — for atter at finde
et påskud til at nærme mig hende. Der havde
netop været,« tilføiede han næten forlegent,
dreiende på sin ur-kede, »et lidet brud mellem
os — som det kan hænde mellem bekendte
... Det hele var en bagatel, resultatet blev
dog, at hun ikke vilde modta’ mig. Men jeg
kendte hendes svaghed, hvor glad hun er i at
se fremmede, i at »fylde sin salon«, som hun
kalder det — og jeg benyttede mig af denne
hendes svaghed. Du, stakkars ven, måtte holde
for —«
»Han er forelsket i hende,« tænkte
Valdemar, men vovede ikke at slynge mod vennen
en beskyldning, der straks med øget vægt
vilde falde tilbage på ham selv. Høit sagde
han: »Det glæder mig, hvis jeg har kunnet
være et middel til at forsone jer — Og tak for
din oplysning! men jeg indser ikke, hvad den
skal tjene til —«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
