Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vakker dag ta’r jeg gift,« er altid slutningen på
visen.«
Valdemar berørtes pinligt. Han måtte
indramme i sit stille sind, at doktorens referat
ikke var langt fra sandheden. Netop de af
doktoren citerede ord havde hun brugt, da hun
endte sin historie — og han havde gyset ved
tanken om, at hun muligens kunde gøre alvor
af sin trudsel.
»Du overdriver — som altid;« sagde han
for dog at sige noget. »Men her er min gade.
Farvell«
»Det var da et hastverk, du har! — Farvel
da! — Apropos, har du nylig hørt fra din
mor? Du må hilse hende fra mig.«
Valdemars ansigt formørkedes. Doktoren
havde her rammet et sårt sted. Valdemar
havde nemlig ikke besvaret moderens siste
brev, og havde nu modtaget et nyt, fuldt af
uro og bekymring for sønnen.
Af lutter ærlighed havde han ikke svaret
moderen. Han følte, at et fremmed element
havde trængt sig forstyrrende mellem ham og
hende. Det gamle forhold, hvor mor og søn
var hinanden alt, eksisterede ikke lenger.
Berøre dette havde han ikke mod til, glide over
det vilde han heller ikke, det vilde fået skinnet
af falskhed. — Mon hans mor nogensinde vilde
fatte godhed for en kvinde som Kamilla? Han
tvilede — og denne tvil pinte ham.
»Tak, hun lever vel,« svarede han. »Adieu.«
vAdieu, Valdemar.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
