Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Det er umuligt — Han er jo gammel nok
til at være hendes oldefar.«
»Ja, ikke sandt, Kamilla, det er forfærdeligt
— Tenk Dem, adjunkt, hun er 17 eller 18,
og han nærved de 70. Og så lider han
ovenikøbet af — hm! af — gigt. Naturligvis tar
hun ham bare for pengene. Det er jo en
stenrig mand.«
»1 1/2 million kroner,« sagde Kamilla, »for
den sum står han opført i ligningslisten — Jeg
gennemlæste den tilfældigvis igår.«
»Man må indrømme den unge pige,« svarede
Valdemar, »at hvis hun sælger sig, så ger hun
det ikke for spotpris. Tenk, næsten to
millioner! Hvad kan et hjerte, selv om det elsker
nokså rigt og varmt, veie op mod en sådan
kapital?«
Kamilla lod til at få en pludselig interesse
for blomsterne i vasen. Hun bøiede sig
fremover og lugtede til dem.
»Hvor De er skarp,« sagde Aleksandra og
fikserede ham. »Så det kalder De at sælge sig?
— Igrunden har De ret. Det er uanstændigt,
det er oprørende, shocking vilde Stuart Mill
kaldt det. Ikke for al verdens millioner gjorde
jeg det!”
Og frøken Aleksandra slog energisk ud
med hånden, og hendes tynde, gule bukler
rystede.
»Det underlige er,« sagde Valdemar, ikke
uden en skælven i stemmen, »at sligt kan ske,
uden at vaekke almindelig indignation. Denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
