Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hendes hjem — og livet derude ... I et slags
stum: resignation sank han tilbage på puden.
»Tak, at De kom ... Jeg vidste forresten,
at De vilde komme ... En døende får ligesom
småbørn alle sine ønsker opfyldt — om de er
nokså urimelige ... «
»Å, tal ikke om døden, kære Knap ...
De skal se, De kommer Dem snart — Vær
bare forsigtig —
»Nei, nei! ... Nu er det småt med
bajadsen Deres, frue ... Nu synger han på sit
sidste vers —
Udenfor kvidrede småspurvene. Man kunde
så tydeligt høre deres travle skrig — de sloges
om nogle brød-smuler. Og solen faldt ind i
dirrende, gyldne striber. Den legede på
Kamillas pande, på de små mørke dun -over
hendes røde overlæbe, på fløilet i hendes pels og
på de blanke knapper i hendes violette dragt.
Knap løftede sine magre, blodløse hænder i
veiret og lod solen spille varmende på dem.
Det lod til, at han følte en egen glæde ved
dette.
»Er det sandt, at man allerede har fundet
blåveis?« spurgte han med et åndsfraværende
smil.
»Ja, man siger så —«
»Å, hvor gerne jeg vilde se nogle blåveis
— Våren ...«
»Jeg skal ta’ med en buket til Dem, når
jeg atter besøger Dem.« Og hun tænkte ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
