Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Små misforståelser mellem elskende har altid
en fordel. De opløses, senere eller tidligere, i
en smeltende forsoning, det er kys og det er
tårer — men disse tårer brænder ikke.
Valdemar havde netop til sin fryd erfaret dette.
Han havde påny været hos Kamilla, og han
havde over hendes deilige, grådfyldte øine, over
hendes ømme, vuggende ord glemt hendes
dunkle fortid, og den mistanke, som Pauline
havde vakt hos ham.
— Han var lykkelig ...
Nynnende sad han nu på sit værelse og
tilbagekaldte sig i hukommelsen «hver sød
erindring fra dette møde.
Da bankede det hårdt på døren. Dr.
Westgård trådte ind.
Valdemar fo’r sammen, frygtende noget
ubehageligt. Westgård så forskende på ham. Hans
indlednings-ord: »Jeg har noget vigtigt at tale
med dig om,« var igrunden overflødige, for
hans ansigt havde straks fortalt Valdemar
dette.
Valdemar bad ham ikke om at tage plads.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
