Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pludselig udstødte hun et let skrig. I speilet,
der hang ligeoverfor døren, så hun dr.
Westgård træde ind — og dette strenge
alvorsansigt bebudede en ulykke.
»Hvad er det?« spurgte hun, uden at gi’e
ham tid til at hilse på hende. »Sig det straks
— Det er noget galt, jeg aner det —«
»Rolig!« bad han, »rolig ... Sæt dig —
Så skal jeg fortælle —«
»Det er noget — om Valdemar — din ven,
ikke sandt?«
»Jo—o!« svarede han irriterende langsomt.
Han så stivt på hende, der fortæredes af
uvished og angst ... Hvor havde ikke denne
kvinde leget med ham! Som en kåd gut, der
morer sig med at pine den småfugl, den har
fanget ... Hvad havde han ikke udstået for
hendes skyld ... Men nu var det hendes tur
at lide — Han var ilet lige fra Valdemar til
hende for at fortælle hende nyheden, i en uklar,
grusom længsel efter at være vidne til hendes
ydmygelse ... I sekundet nød han hele
hævnens bitre sødhed ... Hun sprang frem og
tilbage, hun rev utålmodigt i kjolens
silkesløifer og spurgte gentagende med halvkvalt
røst: »Nu, så tal dog, mand — Hvor er
Valdemar?«
»Han er reist.«
Han var ikke forberedt på den virkning,
som denne meddelelse gjorde. Alt blod veg
fra hendes ansigt, munden åbnede sig
besynderligt hjælpeløst, som man kan se det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
