- Project Runeberg -  Michael og Ossian Sars /
10

(1918) [MARC] Author: Ole Nordgaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - MICHAEL SARS Barndom og ungdom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10

MICHAEL OG OSSIAN SARS

flittig besøkt i ebbetiden for at samle de konkylier og andre
dyr, som havet hadde opkastet Ofte fik jeg skjænd av
mine forældre, naar jeg kom hjem fra saadanne streiferier
med sønderrevne sko og klær; men det hjalp ikke,
utflug-terne blev bestandig fortsat. Det var heller ikke frit for,
at mine skolefag undertiden forsømtes noget ved denne min
tilbøielighet, som imidlertid var blit bekjendt for alle paa
skolen, og jeg maatte ofte høre ilde derfor av flere av mine
lærere, som alvorlig formanet mig til „at lægge naturhistorien
paa hylden". Ikkun den gamle rektor Arentz opmuntret
denne min stræben. I ham hadde der engang rørt sig en
sand videnskabelig aand, og i yngre dage hadde han med
stor iver dyrket de matematiske og fysiske videnskaper,
hvorom flere avhandlinger i Det danske videnskabers
selskabs skrifter fra forrige aarhundrede vidner, indtil han ved
en uheldig skjæbne, hensat til det ensomme Bergen, som
den tid var saa godt som aldeles adskilt fra alt samkvem
med den lærde verden og næsten ganske manglet alle
litterære hjælpemidler, efterhaanden sank ned til en
almindelig rector scholæ. Han samtalte ofte i
undervisningstimerne med mig om naturvidenskabelige gjenstande,
opmuntret mig til at fare fort i disse mine studier og fortalte
undertiden meget om en discipel, han for mange aar siden
hadde hat, der likesom jeg alt meget tidlig hadde ytret en
lignende tilbøielighet; det var den berømte botaniker,
professor Vahl. Jeg foresatte mig hemmelig at stræbe efter
at bli en anden Vahl og aldrig kunde jeg senere uten den
dypeste rørelse læse Oehlenschlägers bekjendte deilige dikt
„Vahls død" ___

1 Martin Vahl var født i Bergen 1749 og døde som botanisk professor
i Kjøbenhav/t 1805. Diktet, som her omtales, begynder saaledes:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:23:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mogosars/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free