Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lærer, prest og zoolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MICHAEL SARS 21’
av det alvor, hvormed han gik op i sin gjerning, kan
anføres en uttalelse av hans frue: „Jeg forlovet mig med en
glad og lystig ung mand. Det viste sig, at jeg var blit gift
med en alvorlig og streng videnskapsmand" Det tjener
til ros for hendes forstand og hjertelag, at hun tok del i sin
mands livsinteresse. Det var hendes- stolthet og glæde,
naar hun fik være med paa ekskursioner. En, som er
ganske godt kjendt paa de steder, hvor Sars drev sine
undersøkelser, kan ikke tilbakeholde den bemerkning, at
selv om man tar mandens fremragende egenskaper i
betraktning, maa han desuten ha hat en lykkens fé i baaten
for at opnaa sine enestaaende resultater. Hans
„Beskrivelser og Iagttagelser" fik en overordentlig gunstig mottagelse
og blev kjendt og skattet baade i Europa og Amerika.
Med dette arbeide slog Sars sig frem i første række blandt
de mest berømte naturforskere i sin tid.
— Sars hadde længe ønsket at komme ut for at stifte
personlig bekjendtskap med utenlandske videnskapsmænd
og lære fremmede landes museer at kjende. Ved kgl.
resolution i april 1837 fik han et offentlig bidrag paa
600 spd. av de av Stortinget bevilgede midler til
reisestipendier for videnskapsmænd. I juni samme aar reiste
han fra Bergen til Frankrike. I Paris, hvor han opholdt
sig i 2V2 maaned, blev han kjendt med de berømte franske
forskere: de Blainville, Milne-Edwards, Audouin, Dujardin,
Gervais, Brogniart, etc. Han studerte flittig i museer og
biblioteker og var ofte tilstede i det franske
videnskaps-akademis møter. I et brev til de Blainville meddelte han
nogen av sine resultater og denne foredrog indholdet i
1 Mathilde Schjøtt, Ringeren 1899, s. 31.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
