Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fremmed, som var han en skabning fra en anden verden.
Hvori har dette opløsende punkt i kvindens livscentrum
sin årsag? Blandt de store kvinder og kulturbærere, som
jeg søger at skildre i denne bog, er der ikke én, hos
hvem det ikke har forekommet varigt eller sporadisk.
Men heller ikke én, hvis inderste pine det ikke har
været, at det fandtes der. Hvorledes opstod det hos
disse kvinder, hvis væsen dog var så ualmindelig rigt,
hvis natur var så produktiv? Har det udviklet sig
gjennem den suggestive magt i en tradition? Er dette
rådne punkt just brydningspunktet mellem gammelt og
nyt ? Findes det måske ikke alene hos kvinden ? Er der
også noget, som står i forbindelse hermed, hos manden?
Jeg vil senere komme tilbage hertil.
Blandt de bøger, som kvinder har skrevet om sig
selv, kjender jeg kun to, som har øiebliksstemningens
hele umiddelbare friskhed og derved kan opvise en ellers
uopnåelig ægthed: Mrs. Carlyle’s dagbog og Marie
Baschkirtzews journal. Begge indeholder væsentlig
fortvilelsesudbrud fra to kvinder, som føler sig fangne,
bundne, mishandlede, knækkede for livet, ingen af dem
ved hvorledes, eller gjennem hvem. Den .forbitrede og
temmelig galdesyge Mrs. Carlyle er utilbøielig til at
anklage den, som hun dog altid indirekte anklager, hin
ubehagelige særling Thomas Carlyle, som ikke kan være
mand for kvinden, ikke ægtefælle for hustruen, en
egoistisk tølper, som forlanger alt og intet giver til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
