Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Deres vei er bedækket med stykker af deres liv, som
falder døde af, og ethvert slag, som rammer dem,
rammer dem i hjertet. De har ingen hornhud over sjælen,
der kan beskytte den mod skuffelser, og heller ikke
dyrets erindringsløse søvn, hvori legemet hviler ud.
Men sådanne naturer eier i almindelighed også i uendelig
grad den selvopholdende drift, der lader dem vokse til
igjen. Vel er de rige på sår, men ligeså rige på
nye tilvoksende celler. Det som er knækket,
for-bliver knækket; men gjennem nye muligheder udvikler
de sig i nye retninger.
. En sådan natur var den unge pige, hvis dumme,
lille, halvt indbildte historie jeg her gjør så meget væsen
af. Hun var af det stof, hvoraf skjbenen skjærer de
største kvinder, eller som den kaster sønderbrudt
til-side. Om det ene eller det andet finder sted, kommer
i almindelighed an på en eller anden småting, på en
smule mere eller mindre. Hun var et umådelig
forkjælet barn, da det første slag traf hende. Hvad var
det da for et dødt punkt i hende, som åbenbarede sig
ved hendes stemmes død, midt under hendes legemes
opblomstren ? Og hvad var det for et dødt punkt
der-ude i livet, siden man kunde begjære så hedt og dog
ikke vinde? Der stirrede et noget på hende med
spøgelsesagtige, ondskabsfulde øine, og hun gyste lige
ind i sine fineste nerver under den isnende ånde, som
for hen over hende. Hun var en tapper pige. Hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
