Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i enhver ung pige med indre personlighed og helstøbt
natur. Og for hende, som for så mange, fulgte nu de
døde år, indtil midten af tyveårene, hvor en ny og
meget forandret tro igjen begynder at vokse frem af et
andet syn på livet og af indre forvandlinger. Men hos
hende kom ikke denne tro. Hendes livssaft fortæredes
tidligere. Hine døde år, som pleier at følge en altfor
rig og voldsomt frembrydende pubertet og lader den
unge kvinde synes individualitetsløs og triviel, hine døde
år, som ofte varer indtil trediveårene, tidspunktet for
en ny, stor eruption, var hos hende, som ellers hos så
mange «kjæmpende» piger, fyldt af en uhyggelig virkelyst.
Hun vilde blive noget, noget for sig selv, som
personlighed. Hun tvang mor og tante at reise med
hende til Paris. Hun begyndte i Julians atelier, det
eneste for kvinder, der tog det alvorlig. Man arbeidede
der fra 8—12 og fra 1—5.
Men hun arbeidede endnu mere. Dette forkjælede
barn, som ikke kjendte nogen anstrengelse, har ikke nok
med otte nøie benyttede arbeidstimer. Hun arbeider
endnu om aftenen, når hun er kommet hjem, hun
arbeider om søndagen, hun er død for verden, hun negter
sig enhver toiletteluksus undtagen det daglige bad, og
bringer det til i to år at fuldføre, hvad der
ialmindelig-hed krævede syv års læretid. «Nu må De arbeide
videre alene,» siger Julian en dag til hende. «Det,
som kan læres, har De lært.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
