Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bedrøvet. Mit legeme græder og skriger; men
noget i mig, som er over mig, nyder det hele.»
Og dette billede af vidunderlig finhed:
«Ved enhver liden sorg trækker mit hjerte sig
sammen, ikke for min egen skyld, men af medlidenhed
— jeg ved ikke, om man vil forstå mig — fordi
enhver sorg er som en dråbe blæk, som falder i et glas
vand, den udslettes aldrig, forener sig kun med sine
forgjængere og gjør det klare vand gråt og smudsigt.
Man kan gjerne fylde mere vand i glasset, den skidne
grundtone bliver der altid. Mit hjerte trækker sig
sammen, fordi enhver sorg sætter en uudslettelig flek i mit
liv, i min sjæl, og jeg ser flekkerne vokse på den hvide
dragt, som jeg skulde bevare ren.»
Fjorten år gammel, profetisk:
«A, hvor jeg er utålmodig. Min tid vil komme,
jeg tror jo det, men noget siger mig, den vil aldrig
komme, jeg vil tilbringe hele mit liv med at vente, altid
vente. Vente .... vente! . . . .»
Seksten år, under oplevelsen med kardinalens nevø:
«Når jeg er så vakker, som jeg tror, hvorfor elsker
man mig ikke? Man ser på mig! Man er forelsket!
Men man elsker mig ikke! Og jeg trænger så at blive
elsket.»
Sytten år, i sin første dagbogsnotits for dette år:
«Når skal jeg endelig få vide, hvad den er, denne
kjærlighed, som man taler så meget om?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
