Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skikkelser af det ubevidste indre livs dunkle konturer,
ikke af detaljer, samlede fra livets ydre træk. Ud
fra dette instikt behandler hun også døden.
Døds-scenen har kun betydning for hende, forsåvidt den
af-speiler det indre liv. Som organisk opløsningsproces er
den hende ganske ligegyldig. Hun har ikke studeret
døden ved sygesengen, og hun gjorde det kort fra sig,
såvel i «Fedora» som i «Kameliadamen». I det første
stykke var det den pludselige, raske beslutning, at tage
gift, hun understregede, i det sidste den glæde at have
den elskede hos sig og slukne ud hos ham. — Og nu
løgnen, med hvilken selvindlysende forståelighed giver
ikke Duse den, Hendes løgn og falskhed er vindende,
ivrig overtalende, et stykke fantasi hos barnet. Den er
en integrerende del hos kvinden, der har så meget at
kjæmpe med, et våben, som det er hende en nydelse at
anvende; hun er, når hun bruger det, altid ganske særlig
indtagende og listig elskværdig. Også den, som ikke
forstår teksten, ser det på hende, når hun lyver, hun er
da så merkværdig livlig, med store, tvingende øine og
en sprudlende veltalenhed.
Kun et godt italiensk stykke spillede Duse —
«Cavalleria rusticana». Hun var der mest naturalistisk,
hun spillede jo, hvad hun daglig har havt for øinene,
sin omgivelse, sine landsmænd, ikke det, som hun
af-lyttede sin egen sjæl. Hendes Santuzza, den forladte,
blege, forsømte pige med fortvilelsens rå, klangløse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
