Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mandlig egenskab, og når man talte om kvindens geni,
så forstod man derved omtrent det samme, hvori man så
mandens geni. Den hele organismes sjælelige forfinelse
henførte man neppe under geni, heller ikke forfinet
kjønslighed. Det var jo endnu et temmelig plumpt
begreb. Der gives virkelig også en slags kvindeligt geni,
men når kvinden er geni, da er hun manden mest ulig og
mest kvinde, thi da er hun produktiv fra første hånd, ud
fra sin kvindelighed, ud fra sin af sjæl gjennemtrængte
sanselighed. Denne produktivitet har Eleonora Duse.
Kvindens produktivitet har altid fortrinsvis gjort
hende til forfatterinde og til skuespillerinde, det vil sige
drevet hende til begge de ytringsformer for det indre
liv, der er de mest umiddelbare og direkte, og hvori
de mindste tekniske vanskeligheder er at overvinde.
Kvinden, hvis impulser har så korte bølger, trænger til,
at hendes indre bevægelser hurtig veksler. Hos de
allerfleste kvinder er det scenen, som drager, og ingen
produktivitet giver kvinden så nødig slip på som scenens.
Hvorfor? Vi vil lade forfængelighed og andre ydre
hensyn ude af betragtning og tænke os en Duse, således
som hun græder virkelige tårer, føler virkelige psychiske
og måske legemlige lidelser, føler sig virkelig såret og
virkelig glæder sig.
Vi vil se bort fra, hvad autosuggestionen er istand
til, og fra nervernes sensibilitet og spørge: Hvad søger
kvinden på scenen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
