Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et monument over hende. Men det gik ikke an. Man
kan alene tie om hende.
Thi hun var dog kvinde, kvinde trods alt — til trods
for et næsten tiårigt fmgeret ægteskab, til trods for en
næsten lige lang enkestand, til trods for sin doktorhat
og sit professorembede i mathematik og sin «prix
Bordin» — hun var kvinde trods alt dette — ikke
alene dame, men rent uhyggelig, krænkende, upassende
kvinde — hunnen, der løber gjennem skogene med
klageråb efter hannen. Hun var endog mere kvinde
end hine yppige, snaksomme, slikvorne kvinder med
bevægelser, som var de lige stået op af varme puder,
mere end den store hærskare af kvinder med det kald
at formere slegten og derigjennem at slukkes ud.
Hun, som aldrig nogen søgte at lokke, var mere
kvinde end de forføreriske kvinder, der gjorde
kjærligheden til kald. Men hun var en ny kvindevariation,
som ingen forstod, netop fordi hun var ny, ikke forstod
sig selv og begik feiltagelser, hvorfor ikke hun bærer
skylden, men den disposition hos tiden, der drev hende.
Og da hun slap løs, var det for sent at skabe sig en
personlig skjebne.
Og hvem ved, om det havde været bedre, hvis denne
tidens disposition aldrig havde grebet hende, eller hvis
hun tidligere havde reddet sig tilbage til sig selv.
Kvinden har ingen egen skjebne. Hun kan ikke have det,
thi hun kan ikke være sig selv nok. Hun kan heller ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
