Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvori solen skinnede hele den korte høstdag. Den
trængte sine døende blomster frem til livet og
for-yngedes, da den store livsvarme skinnede på den og
tog den i sin favn.
Altid ser jeg Sonja Kowalewska i dette billede.
En forunderlig, fremmedartet skabning var hun i
denne resedakrukkernes og de normale trivialiteters
verden. Inproportionalt var alting hos hende, det
tynde, lille legeme med det store hoved, hvorfra hendes
genis søde, tunge, fade duft slog en bedøvende imøde.
Stod hun ikke der på ærespladsen under lysekronen
mellem modedigtere og tidens tænkere og gibsnips efter
de mest anstændige af antikens berømtheder og sygnede
hen, som om hun endnu kunde forlange noget bedre.
Og altid mere rustanløbne blev de nervøse blomster,
som hendes ånd drev frem, og den tynde stengel, som
bar dem, strakte sig altid længer mod den store
livsvarme, der skinnede over retfærdige og uretfærdige,
kun ikke over hende, kun ikke over hende!
Hvoraf kom det sig! Hvorfor fik hun intet af
det, der så ødselt udøses af mændene over de mest
intetsigende kvinder?
Hun var jo slet ikke vakker! svarede hendes
diskrete beundrerinder.
Nå, vi ved, vi kvinder, at det ikke er de vakreste,
som bliver mest elsket, at den varmeste ømhed altid
falder der, hvor manden har noget at undskylde. Barbey
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
