Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og blev kjønnet underdanig; en sjæl fuld af mystik,
som følte altet besøge hendes lille legeme, og som
fra det lille legeme atter vendte tilbage til altet; en
døgnbevidsthed udadtil, der lod sig lede vild af
tids-tanker, men en underbevidsthed, som i digterisk skuen
fastholdt tingenes evige åsyn i sine kvindeorganer, og
lod det stige op til den hjerne, der frigjort fra legemet
svævede i det tomme rum. En kongelig kvindeånd,
som mættede hundrede tiggere ved sit bord, gav sig til
alle og ikke åbenbarede sig for nogen.
«Når hun gav en hånden,» fortæller Ellen Key,
«var det, som en liden fugl med skjælvende vinger og
bankende bryst svirrede ind i hånden og atter med et
ryk ud igjen.» Og Hilma Strandberg, en forfatterinde,
som dengang begyndte udmerket, men som skjebnen senere
førte langt bort fra hendes begyndelse, sagde efter det
første møde med Sonja Kowalewska: under hendes blik
havde hun følt sig gjennemskuet, som aldrig i sit liv,
og det havde derefter været hende, som om hendes ånd
opløstes, stykke for stykke, og hvert stykke svandt bort
til et intet, en psykisk følelse, som gik over til et så
hef-tigt legemligt ildebefmdende, at hun blev næsten afmægtig
og kun med anstrengelse nåede hjem.
I disse træk kommer det frem, hvad der virkede
sterkest ved Sonjas person: hendes hænder og hendes
øine. Om hendes gjennemtrængende blik er der bleven
op-bevaret mange anekdoter, om hendes hænders karakter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
