Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fortale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Folk udmærker sig til sin Fordcel — saa lidt kunde jeg
deraf hindres fra at følge den Lov, Sandhed og
Upartiskhed satte mig: at skrive uden Vrede og uden
Gunst. Jeg har i Sverrige lært at agte en
Nation, hvis Hæder hverken Uheld eller Enkeltes Brøde
kan plette; men jeg har heller ikke saa sielden i det
fremmede Land lært at agte mit eget; og ved mangen
Sammenligning har jeg havt Aarsag til at erkiende, at
stundom vor Beskedenhed i at sætte Priis paa os selv og
vort eget gaaer for vidt, og at vi tidt uden Aarsag
misunde Fremmede, hvad der undertiden glimrer i det Fierne,
men nær ved ikke altid holder Prøve. Fra mange Sider
har Sverriges Folk viist sig for mig i et fordeelagtigt Lys,
og meget har jeg der fundet godt og skiønt og
elskværdigt. Jeg fortier Intet af dette, hvor det har mødt
mig paa min Vei; men jeg dølger ikke Skyggen, fordi
jeg lader Lyset være utilhyllet; og hvor meget Kraftigt
og Dygtigt og Godmodigt, jeg end har fundet hos Folket
— hvor meget Skiønt og Yndigt i Naturen — hvor
meget Interessant i Culturens og Konstens
Frembringelser: kunde jeg dog aldrig forledes til en saa eensidig
begeistret Partiskhed, som den, hvormed en Arndt, uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
