- Project Runeberg -  Breve fra Sverrige i Aaret 1812 / Første Deel /
9

(1814-1817) [MARC] Author: Christian Molbech
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Brev. Helsingborg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

9
denne attraaebe jeg ikke at fte noget andet. Det var
dig, i hvem jeg sagde Danmark mit sidste Farvel, og
dit Minde stal fslge mig over Bolgerne. Gud give
mig din Kraft og Standhaftighed, om jeg skulde see
mit Fcedreland sen Fare som den, du ikke sticelvede
for; og Gud give det da mange Borgere, som ligne
dig! Kirkedoren lukkedes; jeg vari cn anden Ver«
den, hvor vist ingen i dette Dieblik tcenkte paa Hans
Rostgaard; men jeg var glad over at have staaet ved
hans Gray.
Endelig var alting fcerdigt til Afteisen ; den be
stilte Vaad, som betaltes med atten Rigsdaler for mindre
end en Miils Fart, ventede mig; mit Toi afhentet
af Dragerne; jeg forlod Vertshuset, hvor jeg hos en
franff Nesiaurateur eller Conditor havde fundet mig me
get vel, for en billigere Betaling, end jeg ventede, og
ilede til Toldboden. Men i Stedet for at gaae i Far
toiet, maatte jeg tilbage paa Politikammeret, herfra
til Land- og Ssvagten; allevegne gav man sig god Tid,
og med dette hoist kiedsommelige Ophold gik, ncesten en
Time bort. Jeg var derfor ret glad, da jeg endelig sad
i Baaden. Det var sorste Gang, jeg forlod mit Fcedre
land., ja saa at sige Sicelland; dog var min Stem
ning ret munter. Forventningen af saamange nye Gien
stande, den klare Himmel, den friske Ssluft, den raske
Fart, det stolte Syn af Kronborg, og af Byen, som
fra Sssiden har cn meget interessant Beliggenhed, opli
vede mit Sind end mere. Jeg kunde neppe vende Viet
bort fra denne Kyst, der mere og mere siernede sig.
Skiondt Naturen var vinterklædt, og Landstadet mang
lede alt det, som giver udvortes Vnde, maatte jeg «’

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:24:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/molbreve/1/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free