Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Brev. Landscrona og Lund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
vende Hegn, som man dog paa denne Aarstid for det
meste kun seer Spor af, og som i Almindelighed ere saa
siette, at de hvert Foraar ncesten maa opkastes af ny.
Ncer ved Strandbredden seer man ogsaa Gierder as op
dynget Vang. Jordbunden/ som fra Helsingborg til
Raa er mere bakket og for storste Delen idel Sand,
bliver nu muldet og leret, og er blandt den frugt
barste, som sindes i hele Sverrige. Landskabet er intet
mindre end behageligt, helst paa denne Aarstid. Far
ten over disse jcevne Marker er eensformig og kiedende;
Landeveie» er maadelig, ncermest Lund endog meget sled;
Diet savner enhver oplivende, Gienstand; de kolde For
a.arsvinde stryge uden mindste Afbrud hen over den
tomme Slette, og man kan ncestcn sige, at man fra
Helsingborg til Lund, paa fem Miles Vei, ikke seer et
Troe. naar man undtager en Pile-Allee ved Lands
«rona.
Midt paa denne Slette, tre Mile fra Landscrona
og halvanden fra Malmo, ligger Lund, hvis Kirke
taarne jeg oinede fra en Hoining i Landet, omtrent i en
Miils Afstand; dog forsvinde de strax igien, og man
seer intet til Staden, for man er den ganske ncer, hvor
Jordsmonnet har nogle übetydelige Hsider. En Bakke,
hvor nu kneiser en Veirmolle, er den gamle, beromte
Lybbers Hoi. I svrigt er der temmelig tomt og nogent
omkring denne By: intet, som kunde kaldes Forstad;
ingen Landhuse eller Lysthaver; forend nmn venter det,
er man ikke mere paa vilden Mark, men paa Lundch
Gade.
Jeg havde Fortiden i Hovedet og tcrnkte mig altid
henne Vp med en vis gammeldags Mvttrdighed; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
