- Project Runeberg -  Breve fra Sverrige i Aaret 1812 / Første Deel /
162

(1814-1817) [MARC] Author: Christian Molbech
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Brev. Lund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

162
man i nogen Afstand paa en Heide oiner en af de sex
Avlsgaarde, der hore til Svaneholms Hovedgaard, og
ligge rundt omkring paa dens Hovmarker. En heldig
Beliggenhed er valgt til dem alle; Trceplantninger oplive
deres ncermeste Omgivning; de tiene ligesaa vel til at
give Situationerne omkring Gaarde«, der ere meget af«
vexlende, end mere.Liv, som til en forbedret Drift af
dens Jorder. I hvormeget her er omskabt og forandret,
saa har dog Gaarden beholdt nok af sit alvorlige Old
tidsprceg, for at gisre en meget interessant og betydende
Virkning i det stionne, livfulde Landstab. Den store,
hoie, sclsomme Bygning, af en i disse Lande gansie
sielden og übrugelig Form, ligger heel forunderligt, som
en fremmed Ridderborg, midt i den blide stovkrandsede
So, og laaner Egnen et Strog af romantisk Alvor,
hvilket dens uden til noget forfaldne Udseende forhoier
«nd mere.
Men det var ikke allene for at see den gamle Borg
med dens stionne Omegn, at jeg var reist til Svane
holm; det var ogsaa for at blive bekiendt med en Mand,
om hvem Rygtet havde fortalt mig meget, og hvis Kiend
skab jeg regner til min NeiseS interessanteste Udbytte.
Jeg har ikke Kald eller Evne til at berette Alt hvad
Sverrige skylder en as sine forste nulevende Hcedersmcend»
men jeg vil dog forssge, at give Dig et Begreb om Ba
ron Maeleans Fortienester, og en kort Skildring af
denne udmcerkede Mand, saavidt jeg har lcrrt at tiende
ham. Fra den Side, hvor hans Daad og Virksomhed
i Livet har givet ham det hoieste Krav paa Samtidiges
Agtelse og Efterlevendes Taknemmelighed, veed jeg ingen
blandt vort Fædrelands Übodelige, med hvem jeg bedre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:24:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/molbreve/1/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free