Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Brev. Lund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
saa kan han dog altid afsoette det til Brcendeviinsbroen«
ding. Klover og andre konstige Foderurter dyrkes ljdet
af Venderne i Skaane. Dette, tilligemed det usle
Engbrug, har til Folge, at Kreaturene sodes siet, for
storste Delen med Halm; at man lader dem gaae ude
paa Marken til langt hen paa Efteraaret eller Vinteren;
at de staanskc Heste, stiondt simre og anseeligere, agtes
for svagere, end Hestene i Sverriges mere nordlige
Provindser *), og at Fodermangel om Foraaret er meget
almindelig, hvortil ogsaa Halmens Forbrug til Brcend
sel paa de skaanske Sletter kan bidrage endeel.
Agerbruget paa Sletten omkring Lund og Malms
beskriver Linnee i sin Tid (174Y) saaledes: Efterat
Agren har hvilet, pleies den om Foraaret tvende Gange
og harves to til tre Gange, hnorpaa Kornet fanes i Al
mindelighed midt i Maimaaned, harves, trumles, og
hostes i Midten eller mod Enden af August. Til Rug«
sceden ploies i Begyndelsen af September ; Jorden har
*) Saaledes beretter Linnee (i sin staanste Reise
S. 173) at den Vogn, som i Upland Uden Msie
blev trukken af to Bonderheste, maatte der i
Skaane spcendes sire store, rustdygtige Heste for.
Efter Sioborgs Beretning (i hans Bestr. over
Malmohuus Lehn. 1 H. S. 61.) har man i Skaane
faaet de bedste Heste sra Sioelland. Skaane har
havt et kongeligt Stutteri paa Fliinge Kongsgaard
i Torne Herred en Miil fra Lund; men denne
Kongsgaard stal efter en Rigsdagsbeslutning
(181a) scrlgcs i Smaadele. Private Stutterier
har der vceret paa adstillige Herregaarde; men de
ere Tid efter anden nedlagte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
