Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Brev. Lund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
Luni»
Vet «r den forste ret übehagelige Dag , siden min An
komst til Skanne. Nogle klare og temmelig milde Maj
dage har en mork og kold Octoberdag astost, og saa noer
den forste So’nimermaaned, treenger man her endnu,
for ikke at fryse, til den vinterlige Kakkelovnsvarme.
Hvor, stor en Forandring fra den stionne Natur i den
unge Vaars lyse Pragt, hvor jeg nyligen solte mig saa
fri og glad, til den snevre By, hvor Alt i Dag har
paataget sig et sorgeligt, msrkladent Udseende, hvor
Stormen, der suser i Lundegaardens Troeer, Regnen,
som pidstec Tage og Vinduer, og det eensformige Skrig
af Allikerne, der i store Skarer omflagre Taarnene og
nwisomt sircebe «t overvinde «Stormen , for at naae de
res Huller, udgior, et Slags harmonisk Disharmonis.
At jeg ikke kan synes ret vel om alt dette, og at jeg,
efter en saa hastig Omskiftning, end mere maa savne
den indtagende Natur, med Foraarets tryllende Ung
domsskisnhed, med stovkloeote Bakker, frugtbare Sletter,
censomme Dale, smilende Soer, Boekkes rislende Lob,
Nattergalens forste Sommerkvad, og alle disse tillok
kende Gienstande, hvis Skionhed jeg endnu i Gaar i
fuldt Maal kunde tilegne mig vil Du let kunne fore
stille Dig.
Her forekommer det mig nu ganske indskroenket,
eensoMt og dodt. Ingen oplivende Gienstand M),
der mit Syn. En og anden Magister eller Student,
der toet indsvsbt i sin Kappe skynder sig over Torvet;
Bonder, med og uden Trcesto, med brede Hatte og graa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
