- Project Runeberg -  Breve fra Sverrige i Aaret 1812 / Første Deel /
190

(1814-1817) [MARC] Author: Christian Molbech
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Brev. Lund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

190
sig i den noieste Forening, for <tt udgiore et fortryl
lende Heelt. Soen fynes fra Vcien liden og teet ind
sluttet af Skovbakker. Fra Gaarden opdager man, at
endeel af disse Holder tilhore Ssen mere end Landet.
Otte storre og mindre Der, alle stovbevoxne og alle af
en ei «betydelig Hoide , danne en svommende Solund.
Denne omringes af en Strand, hvis mange Bugter og
ffovgcoede Ncrs, afvexlende med hoiere Vakker, For
dybninger med Kratskov, og dyrkede Agre, danne en
ncermere og fiernere Baggrund, med fortlceffelig Male:
rist Srionhed. Det Hele har en übeskrivelig indtagende
Vnde; det er ikke blot et af de skønneste Steder, jeg
hidtil har seet; men etsaadant, som min Phantasie og
min Folclse for Naturstionhed omfatter med den var,
meste Kicrrlighed. Jeg gllrdede mig som et Barn ved
at seile fra den ene Holm til den anden,, ved at opdage
imellem Derne en ny Deel af den stiulte So, og ved at
sine saa mange indtagende Steder rundr omkring -»
hvor jeg dog ikke kunde komme. Paa et Par af dl
stsrste Holme fandt jeg Pla-ntager og Haveanlcegj men
disse ere det mindste. Naturen har vcetet saa gavmild,
neppe behover’at rore sig. Man agter ikke
meget paa de Forskionnelscr, som den kan have stroet
paa en eller anden Plet; den hele Egn er en deilig Na
turhave. Med en underlig Sorgmodighed, losrev jeg
mig fra det kioere, fortryllende Sted, som jeg formo»
dentlig saae for forste og sidste Gang, og fra mange
blide og lykkelige Ungdomsminder, som det vakte hos
rnig. Jeg havde ikke lcrnge fott mig Naturen saa noer;
og i lang Tid havde ikke alle disse selsomme Loengsler
efter et eensomt Liv i Fortrolighed med den Skionhed,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:24:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/molbreve/1/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free