Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niende Brev. Lund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
«ingen med de academiste Examina, ere de svenske Uni
versiteter meget forstiellige fra vore. Jeg stal forssge at
give Dem et Begreb om det Vigtigste og mest sceregne
ved denne Indretning. De academiste Cursus ved Sver
riges Hoistoler og de dertil hsrende Examina kunne deles
i to Classer: i) de, som hore til Magister- og Doctor-
Graden i de forstiellige Faculteter. 2) Embeds-Exa
mina uden Grad, Den forste Examen, som de, der ved
et svensk Universitet ville indskrives blandt de academiste
Borgeres Tal, have at underkaste sig, er den saakaldte
Student -Examen, der skulde svare til
artium hos os; men er nu omstunder lidet mere end en
blot Formalitet, da den foretages privat med hver enkelt
Candidad isoer af det philosophiste Facultets Decanus,
paa hvem det ene beroer, om den til Universitetet dimit
terede Vngling skal crklceres for moden til at optages
blandt dets Borgere, eller ikke. Foruden de virkelig di
mitterede Disciple eller Gymnasiaster er. det desuden Skik
at antage ved Universiteterne endog Drenge paa 8, in til 12
Aar, naar diffc medbringe en dertil befolet privat Lcerers
ForsMring, at de under hans Opsyn og Vciledning ville
opholde sig ved Hsistolen, og der erhverve sig de Kund
skaber, som fordres af en academisk Borger. Disse saa
kaldte Eautio ns - Studenter ere for det meste
Adelens eller andre formuende Folks Ssnner, der benytte
nogle Aars Ophold ved Universitetet mindre til at er«
hverve sig academisk Dannelse, end til at benytte enkelte
Lccreres Underviisning og forskaffe sig de almindeligste
Forkundskaber, inden de troede ind i Krigsstanden eller
begive sig til andre Sysler. Dette kan maaskce have sin
nyttige Side; men uvant og underligt maatte det fore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
