Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellevte Brev. Lund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
Bekostning, da jeg bande selv tiender dansk Gicestfri
hed, og har hort den erkiendes af fiere Svenske; ligesom
jeg vel ogsaa tsr troe, at enhver dannet Neisende fra
dette Land i en dansk Stad, der kunde sammenlignes
med Lund, vilde mode en ligesaa velvillig og venskabe
lig Modtagelse, som jeg her har fundet. Men jeg har
fuld Grund til at erkiende, at denne By ved almindelig
Kisestfri Selskabelighed og behagelig Tone i de bedre
Kredse fordeelagtigen udmcrrkcr sig; og maaskee ien og
saa har Fortrinnet for mangen Stad i Sverrige af lige
Storrelse. At dette i Scerdelesbed bor tilskrives den
hervcerende Hsistole, og den Samling af cultiverede,
i det mindste videnskabelig dannede Moend, som den med
forer — tildeels ogsaa Professorernes heldige Kaar, der
scene dem i Stand til ikke at negte sig Livets Vekvemme
heder og Behageligheder: er vel unegteligt. Men disse
Betingelser kunde ikke desto mindre sinde Sted, uden
nsdvendigen at vcrre ledsagede af de si’.mme, for en Frem
med saa behagelige Virkninger. Professorerne kunde
vcere endnu bedre aflagte med aandelige og timelige Ga
ver, og dog, indsiuttede i deres Loerdom, langt mindre
bidrage til Livets selskabelige Gloeder og til Vedligehol
delsen af en dannet og behagelig Omgangstone, end de
her gisre det. Jeg vil ikke underssge, hvorvidt saa,
danne Selstabsglceder kunne gives formegen lldsiroekning,
og derved faae en stadelig Indflydelse paa Videnskabelig
heden; og anseer det siet ikke for afgiort, at om det"er
saa, (hilket man her vil paastaae) at Upsala i behagelig
Selskabelighed maa siaa« tilbage for Lund, og at (som
jeg af’en og anden har hsrt) Videnskaberne derimod stulle
trives bedre paa det ferste Sted, end faa det sidste:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
