- Project Runeberg -  Breve fra Sverrige i Aaret 1812 / Første Deel /
267

(1814-1817) [MARC] Author: Christian Molbech
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolvte Brev. Vernamo i Smaaland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

267
paa denne Vei syv Gicestgivergaarde eller Skiftesteder.
Den uvante Hurtighed,, hvormed vi fore frem, var mig
saameget kicerere, som en raff Afverling af Gienstande,
tier lkke gav Sindet Tid til lcrnge at dvcele ved nogen,
netop passede fortræffeligt til min Stemning, som kunde
behsve en stcerk udvortes Modvcegt. Det g,k uden Hin
der fremad et Par Miil eller tre; men her naaede vi vor
forreste Vogn, som maatte holde, fordi Nohet var gaaet
sonder. Ikke lcrnge, og vi havde atter samme Ophold.
Her var det endnu vcerre; Selctoiet var itu; vor Ven
H., som var Anforer for vort Tog, og fortræffelig
filkket til denne Post, fandt vi stolende og bandende paa
Veien. Efter en kort Standret blev Tommen ssnder
fiaaren, da intet Reb var at sinde, i hvor ynkelig end
den grcedende Bondedreng, som fulgte med Vognen,
jamrede sig. Vognen tilhorte en Major, som var plig
tig at stjutse (befordre Neisende) og som ned denne Lej
lighed MWre Mrestitler,’end han formodentlig vilde
have stiott«Mn at hore.
!
Dette var vor forste Reisescene. Uheld havde vi
alt havt tilforn; og det blev end mere foleligt, da vi
kom til Blekemosse Giocstglvergaard. En üblid Skiebne
hvilede over vort stionne, rigt forsynede Flaskefoder.
Allerede paa den forste Station vare et Par Flasker son
derstagne; da vi nu her vilde tage vor Tilflugt til de
ovrige, som vare blevne’ os saameget dyrebarere, var
Nsglen borte, og Lansen dirkefri. Hvor sank vort Mod
ved denne ssrgelige Opdagelse; og hvor cergrede det os,
at vi maatte fore en kostelig Stat med os, som vi ei
kunde nytte. Dog trsstede jeg mig lettere end de ovrige;
vi havde vor Madkurv, og vare paa en Gicestgivergaaro ;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:24:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/molbreve/1/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free